Forsiden
Uddannelsen
i DK
Uddannelsen i Norge
Kurser
-
Tilmeldingsblanket
Seminar 2010
Seminar 2011
Butik
Kunstterapeutisk Klinik
Artikler
Links
Kontakt
Henvisning til Kunstterapeut
KURSUS NR. 1 Introduktion til kunstterapi – DK 8. – 10. oktober 2010 Kurset starter fredag aften kl. 19.00, og slutter søndag kl. 15.00. Kunstterapi er en måde at lave terapi på, hvor man inddrager kreative udtryk som støtte til den terapeutiske proces. Ideen er at invitere flere udtryk ind i dialogen omkring det selve terapien handler om, så vi får mere i spil end det vi bevidst ved og kan fortælle. På den måde får vi ofte et mere nuanceret billede af både den samlede problematik og de tilstedeværende ressourcer, og kan herefter vælge at arbejde videre på forskellige niveauer alt efter hvad den samlede situation kalder på. Weekenden er ment som en introduktion til faget og metoderne. Bl.a. vil ler og maleri blive inddraget ligesom drømmene, det ubevidstes sprog, vil blive berørt. Alle kan være med uanset tidligere erfaringer med terapi og kreative udtryk. Via små øvelser og oplæg er det intentionen at give dig erfaringer med, hvordan kunstterapien arbejder i både krop og psyke. Lidt mere overordnet også at give et billede af, hvordan vi på ”Institut for Kunstterapi” arbejder med det dybdepsykologiske stof. Kurset er et introduktionskursus til den kunstterapeutiske uddannelse og er åben for alle. Underviser: Tara Bettina Elle og Jørgen Buur Bertelsen Pris: 2.800,- kr. inkl. forplejning og indlogering på dobbeltværelse KURSUS NR. 2 Ophold på skolen i ledige perioder hele året rundt Refugieophold, specialeskrivning, ferieophold m.m. Det er muligt at booke sig ind på skolen i de perioder hvor vi ikke selv bruger lokalerne / værelserne. Vi bor tæt på Billund Lufthavn og ca. 20 km. fra Vejle. Man kan overnatte på skolen i det omfang man har behov for, og evt. benytte sig at vores malerfaciliteter m.m. Der er adgang til køkken, spisestue, bibliotek, internetadgang, kopimaskine samt diverse opholdsrum. (se mere under ”Kursussted”) Pris for overnatning: 250,- kr. pr. person pr. nat i enkeltværelse (200,- kr. i dobbeltværelse) Rengøring af værelse: 100,- kr. Sengelinned: Kan lejes for 50,- kr. pr. uge. Forplejning: Kan arrangeres hvis I er mindst 10 pers.
Institut for kunstterapi • Engelsholmvej 10, 7182 Bredsten • tlf: 75 88 45 00 • fax: 75 88 45 10 • E-mail:
kunstterapi@kunstterapi.dk