Forsiden
Uddannelsen
i DK
•
Formål
•
Optagelse
• S
truktur & indhold
•
Underviserne
•
Undervisningsform
•
Eksamen
•
Kursussted
•
Organisation
•
Priser/datoer
Uddannelsen i Norge
Kurser
Seminar 2010
Seminar 2011
Butik
Kunstterapeutisk Klinik
Artikler
Links
Kontakt
Henvisning til Kunstterapeut
FORMÅLSBESKRIVELSE TIL KUNSTTERAPEUTUDDANNELSEN: Kunstterapeutuddannelsen ved Institut for kunstterapi er en 4 årig videreuddannelse i psykoterapi. Uddannelsen hviler på et Jungiansk menneskesyn, hvor ønsket er at udvikle det hele menneske via flere læringsstrategier der involverer tanke, krop og sjæl. Centralt i kunstterapeutuddannelsen er forståelsen og brugen af kreativitet i forbindelse med det terapeutiske arbejde. Kreativitet er inden for kunstterapi et nøglebegreb i arbejdet med udvikling, forløsning og healing af psykologisk stof. Dette aspekt binder, som den røde tråd, psykoterapeutisk teori og praksis sammen i en kunstterapeutisk metode og sammenkæder på den måde de forskellige emner i studieforløbet til en samlet udviklingsproces og kunstterapeutisk uddannelse. UDDANNELSEN SET I ET SAMFUNDSPERSPEKTIV. En psykoterapeuts opgave er, at hele de sår som et individ pådrager sig igennem et livsforløb, og videre kan psykoterapeuten udgøre den vigtige anden person, som hjælper klienten med at udvikle nye holdninger og adfærdsmønstre i sit liv fremover. Samlet set har psykoterapeuten til formål at skabe helhed hvor der er fravær, eller som Per Nørgaard engang sagde, da han blev spurgt om hvorfor han komponerede den musik han gjorde, og hvortil han svarede, at ” han skaber den musik han synes der mangler i verden”. På samme måde er det psykoterapeutens opgave at gøre klienten bevidst om hvilken musik klienten synes at der mangler at blive spillet, for at gøre verden mere hel, og klientens liv meningsfuldt. Nu lever vi bare i et samfund hvor alting synes at gå den modsatte vej. Hvor vi ikke har tid til at lytte til musik, fordi den rationelle holdning til eksistensen har mere autoritet end den følelsesmæssige. Derfor kan der komme til at ligge et paradoks i psykoterapeutens forsøg på at bringe mere følelsesmæssige værdier til eksistentiel udfoldelse. Set i lyset af dette, kan psykoterapeuten komme til at stå i et modsætningsforhold til de samfundsmæssige værdier, og her kan klienten komme i klemme, eftersom denne ved terapiens afslutning igen skal blive en del af det samfund vedkommende lever og arbejder i. PÅ KUNSTTERAPEUTUDDANNELSEN ER DET DERFOR EN VIGTIG DEL AF MÅLSÆTNINGEN, AT: - Den studerende gør sig sin samfundsmæssige rolle klar, således at vedkommende på passende vis, kan forberede klienten til et møde med de eksistentielle vilkår, som klienten alene må leve i efter terapiens afslutning, - at kunstterapeuten i sin egen udviklingsproces, såvel som i sit arbejde som kunstterapeut, kan forblive tro mod udviklingen af de menneskelige værdier, som altid bør have første prioritet i et psykoterapeutisk arbejde. - At den studerende lærer at skabe bro mellem de samfundsmæssige værdier og den følelsesmæssige identitet som menneske og terapeut. - At den studerende lærer at fastholde sin spirituelle identitet i sit liv og kunstterapeutiske virke. PÅ UDDANNELSEN LEVER VI OP TIL DENNE MÅLSÆTNING VED AT: - Bruge samfundspsykologi og mytologi til en belysning af de forhold som gør sig gældende i et samfund som vores, - undersøge forholdet mellem det kvindeligt følelsesmæssige princip og det maskulint rationelle, for derved at skabe en bedre dialog og udvikling mellem de to sider hos den studerende, - undervisning i metoder som sikrer, at den studerende forankres i sin egen følelsesmæssige og sociale virkelighed, - undervisning i ritualer, som skaber en forbindelse mellem symboler, spiritualitet og eksistens, - undervisning i færdighedstræning som en del af denne forankringsproces. KUNSTTERAPEUT-UDDANNELSENS GENERELLE FORMÅLSBESKRIVELSE ER: 1. At uddanne kunstterapeuter til at kunne arbejde som psykoterapeuter med inddragelsen af kreative udtryk som primær metode. I dette arbejde vil der ud over den centrale terapeutiske samtale blive brugt kreative udtryksformer som maleri, foto, digte, ler, drama, dans, musik, stemme, krop og bevægelse. 2. At formidle teori, litteratur og metode indenfor den til kunstterapi tilknyttede psykologi, pædagogik, terapi og selvudvikling. 3. At træne og udvikle samspillet imellem de personlige, praktiske og teoretiske kunstterapeutiske færdigheder via kreative udtryk, terapitræning, gruppeprocesser, undervisning, klientarbejde, drømmearbejde, supervision og via indsigt i egen udvikling og proces. 4. At understøtte og styrke den studerendes personlige ståsted, empatiske og kontaktmæssige evner, terapeutiske identitet og kreative udtryk. 5. At orientere om etik og ansvarlighed i forbindelse med terapeutisk arbejde. På grunduddannelsen ligger den faglige vægtning på en praktisk og oplevelsesorienteret indføring i fagets teori og metode og især på at introducere den særlige sammenhæng der er imellem kreativitet og psykologi. Desuden er det her vigtigt at fordybe sig i egen udvikling, både individuelt og i gruppesammenhæng med henblik på at udvikle en personlig integritet. Overbygningens formål er primært en træning og udvikling af den enkeltes terapeutiske færdigheder og faglige forståelse. Det tilstræbes at opbygge en personlig, kompetent og ansvarlig kunstterapeutisk identitet bl.a. via faglig fordybelse, terapeuttræning, praktik, specialeskrivning og supervision.
Institut for kunstterapi • Engelsholmvej 10, 7182 Bredsten • tlf: 75 88 45 00 • fax: 75 88 45 10 • E-mail:
kunstterapi@kunstterapi.dk