Forsiden
Uddannelsen i DK
•
Formål
•
Optagelse
•
Struktur & indhold
-
Værdigrundlag
-
Teoretisk ståsted
-
Sygdomsbegreb
-Modul 1
og 2
-
Etikregler
-
Pensumliste
•
Underviserne
•
Undervisningsform
•
Eksamen
•
Kursussted
•
Organisation
•
Priser/datoer
Uddannelsen i Norge
Kurser
Seminar 2010
Seminar 2011
Butik
Kunstterapeutisk Klinik
Artikler
Links
Kontakt
UDDANNELSEN BESTÅR AF 2 MODULER: 1. Grunduddannelsen, som strækker sig over 2 år med sammenlagt 9 kursusuger à 7 dages varighed i alt 63 dage. 2. Overbygningen, som strækker sig over 2 år med sammenlagt 8 kursusuger à 6 dages varighed i alt 48 dage. Grunduddannelsen sigter primært mod udvikling af elevens personlige integritet og udvikling af kreative potentialer. Der formidles kendskab til psykoterapeutisk teori og praksis samt til de kreative processers psykologiske betydning for vækst. Overbygningen sigter mod at forankre den mere faglige del af en kunstterapeutisk identitet og praksis. UDDANNELSENS KREATIVE PRAKSIS: Det særlige ved kunstterapien, er kombinationen af psykoterapi og kreative metoder. Den studerendes forhold til egen kreativitet vægtes højt, fordi disse erfaringer er med til at udvikle evnen til empatisk symbol-indlevelse sammen med en klient, samt forståelsen for symbolers følelsesmæssige betydning. Den kan samtidig give den studerende en forståelse for udviklingsprocessens ofte projektive karakter, således at bevægelsen mellem psykoterapeutisk intervention (- hvor fokus for samtalen ligger i relationen mellem klient og terapeut eller i klientens Selvkontakt) - og projektiv kommunikation, - (hvor det fælles fokus ligger i billedet) - kan ske på et tidspunkt, hvorved klientens forsvar respekteres. En anden og vigtig betydning af de kreative processer under uddannelsen er, at disse oplevelser hos den studerende er med til at forankre psykologiske forandringsprocesser og teorier. De skabende processer tager udgangspunkt i den pågældende uges tema. Derfra anvendes pædagogiske, terapeutiske eller spirituelle metoder til udforskning af f.eks. billeder, som en måde at opleve og forstå de skabende processers psykologi. Der vil blive undervist i forskellige kreativitetsmodeller, som hver på deres måde beskriver en sammenhæng mellem kreative processer og psykologisk erkendelse. Dette har til formål at den studerende udvikler en forståelse for sammenhængen mellem kreativitet og bevidsthed, for på den måde at kunne tilrettelægge og inddrage kreative udtryksmåder i psykoterapeutisk arbejde. De skabende processer kan tage udgangspunkt i indefra kommende materiale, såsom , : - drømme, - følelser, - erindringer, - traumer, - relationer - længsler, eller i udefra kommende materiale, såsom : - Teoretiske modeller, - Kunstterapeutiske metoder, - Gruppeprocesser, - Kontaktfeltet, - Supervision, KUNSTTERAPIENS ANVENDELSESMULIGHEDER: - Det pædagogiske fagområde. Her arbejdes der primært i det projektive rum i dialogen om og med billeder, og mindre i det direkte terapeutiske rum, hvor kontaktfeltet er involveret. Denne metode er særlig velegnet når der er sproglige vanskeligheder i terapeutisk arbejde. Der henvises til den engelske tradition, til forskning indenfor kunstterapeutisk arbejde med børn og unge, samt til chok/traume behandling. - Det psykoterapeutiske fagområde. Der henvises til den amerikanske tradition. - Indenfor Selvudvikling og spiritualitet. Der henvises til den danske tradition.
Institut for kunstterapi • Engelsholmvej 10, 7182 Bredsten • tlf: 75 88 45 00 • fax: 75 88 45 10 • E-mail:
kunstterapi@kunstterapi.dk