Forsiden
Uddannelsen i DK
•
Formål
•
Optagelse
•
Struktur & indhold
-
Værdigrundlag
-
Teoretisk ståsted
-
Sygdomsbegreb
-Modul 1
og 2
-
Etikregler
-
Pensumliste
•
Underviserne
•
Undervisningsform
•
Eksamen
•
Kursussted
•
Organisation
•
Priser
/datoer
Uddannelsen i Norge
Refugieophold
Seminar 2013
Butik
Kunstterapeutisk Klinik
Artikler
Links
Kontakt
UDDANNELSENS TEORETISKE STÅSTED: På uddannelsen inddrages forskellige teoretiske modeller afhængigt af hvilket tema der undervises i. Det overordnede menneskesyn hviler på den jungianske psykologi, og det Selvbegreb som er centralt i den analytiske psykologi. Det teoretiske/psykologiske fundament i de første to år er udviklingspsykologien, som bygger på objektrelationsteorien, kombineret med forståelsen for børns tegneudviklingsproces samt jungianske begreber og beskrivelser af individuationsprocessen. Det teoretiske/ psykologiske fundament på overbygningen hviler på objektrelationspsykologiens psykodynamiske tilgang til udvikling og behandling, kreativitets-modeller som er udviklet af Vibeke Skov, samt den jungianske psykologi. Supervisionsprocesser på elevernes terapeut-træning baseres på modoverføringens betydning i terapeutisk arbejde. Her udforskes kontaktfeltet m.h.p. at opklare modoverføringens rødder og forbindelse til den studerendes egen historie, samt muligheder for at kunne bruge en modoverføring som en erkendelse der kan bidrage til en vækst for klienten. Uddannelsens teoretiske fundament hviler i sin helhed på sammensætningen af 3 teoretiske retninger, som tilsammen vurderes at indeholde fundamentet til beskrivelse af det hele menneske : 1. Den kreative proces og sammenhængen til psykologisk udvikling og behandling. Psykologisk teori der omhandler de kreative processers psykologi, fra børns tegneudviklings-teori til individuations-teoriens forhold til kreativitet som en drift i menneskets evne til at forvandle psykiske tilstande. 2. Om spiritualitet og beskrivelsen af menneskelige potentialer i forhold til en psykoterapeutisk udvikling. Baseret på Jungs teorier om personlighedens opbygning, funktion og muligheder. 3. Om udvikling af personlig identitet og jeg-dannelsesproces samt om jegdannelsens sammenhæng til psykopatologien. Kunstterapiens anvendelsesmuligheder : - Det pædagogiske fagområde. Her arbejdes der primært i det projektive rum i dialogen om og med billeder, og mindre i det direkte terapeutiske rum, hvor kontaktfeltet er involveret. Denne metode er særlig velegnet når der er sproglige vanskeligheder i terapeutisk arbejde. Der henvises til den engelske tradition, til forskning indenfor kunstterapeutisk arbejde med børn og unge, samt til chok/traume behandling. - Det psykoterapeutiske fagområde. Der henvises til den amerikanske tradition. - Indenfor Selvudvikling og spiritualitet. Der henvises til den danske tradition.
Institut for kunstterapi • tlf: 75 88 45 00 • E-mail:
kunstterapi@kunstterapi.dk •
Postadresse: Engelsholmvej 10, 7182 Bredsten
Kursussted: Buen 15, 7321 Gadbjerg