Forsiden
Uddannelsen i DK
•
Formål
•
Optagelse
•
Struktur & indhold
-
Værdigrundlag
-
Teoretisk ståsted
-
Sygdomsbegreb
-Modul 1
og 2
-
Etikregler
-
Pensumliste
•
Underviserne
•
Undervisningsform
•
Eksamen
•
Kursussted
•
Organisation
•
Priser/datoer
Uddannelsen i Norge
Refugieophold
Seminar 2013
Butik
Kunstterapeutisk Klinik
Artikler
Links
Kontakt
KUNSTTERAPIENS SYGDOMSBEGREB: Anvendelsen af kunstterapeuter indenfor psykiatrien er stigende. Derfor er det vigtigt at forberede den studerende til at kunne mødes med mennesker som er i psykiatrisk behandling. Uddannelsens jungianske værdigrundlag lægger op til individuationsprocesser, forstået således, at den studerende igennem forløbet vil blive konfronteret med det ubevidste på mange forskellige måder, og lære at bruge de kunstterapeutiske metoder med henblik på at indlede et dialektisk forhold til ubevidste sider i personligheden. Således bruger vi den praktiske definition af begrebet ”aktiv imagination” , som indenfor jungiansk praksis indeholder : 1. En aktivering af det ubevidste, samt 2. En dialog med det ubevidste. Det betyder, at den studerende vil få erfaring med mange forskellige sider i sindet, som aspekter ved kreative processer. Igennem denne proces udvikler den studerende et tillidsforhold til det ubevidstes mangfoldighed, samt en nysgerrighed til den eksistentielle konsekvens af dette tillidsforhold. Set i lyset af individuationsprocessen, er galskab at forstå som et kreativt potentiale, der spejler forviste sider i personligheden, og som igennem de skabende processer projiceres over i billedet. Når holdningen til disse udtryk er tillidsfuld og nysgerrig i stedet for skeptisk og afvisende, er det muligt at transformere det gale aspekt til oplevelser af mening og selvomsorg. Psykisk sygdom er en betegnelse for en tilstand, hvor det ubevidste har indtaget pladsen som den kontrollerende faktor i personligheden, hvorved jeget helt eller delvist er sat ud af funktion. Set i lyset af objektrelations-teorierne, vil en sådan proces bl.a. indeholde metoder til udforskning af introjekter fra barndommens historie, og igennem de projektive processer kan disse relationer males ud i billeder, hvorved en samtale lettere kan inddrage flere andre vigtige personer fra den psykisk syges historie. Psykiatriens opgave kan være, at genskabe jegets evne til at kontrollere forholdet til de ubevidste sider i personligheden, og således må fokus nødvendigvis ligge på jeget og ikke på Selvet. Kunstterapien anvendt som en jeg-støttende terapeutisk metode, vil derfor have en mere kognitiv karakter. Dette for at hjælpe den psykisk syge til at nå en indsigt i egen situation, samt for at genskabe et tillidsfuldt forhold til følelseslivets foranderlighed. Forståelsen for helheden i en kreativ proces er central, og kan lettest sidestilles med Holding, som er en fastholdelsesterapi oprindelig udviklet til at bruge i behandling af autistiske børn. Helt afgørende i brugen af denne metode er, at moderen som holder barnet, ikke slipper barnet før den følelsesmæssige ændring af deres kontakt har fundet sted. Hvis moderen lader barnet gå fra hende, når det søger væk, vil barnet ikke alene blive fastholdt i sin autisme, men vil også konstatere, at ”mor elsker mig alligevel ikke”. På samme måde med udviklingsprocesser. Hvis man starter en fastholdelse af forviste sider i sindet ved f.eks. at male et billede af en stemning mhp at få mere klarhed på følelsen, kunne det svare til at mor tager barnet op på skødet for at skabe en kontakt med barnet. Hvis vi så straks lader barnet gå, eller forkaster billedet, eller bare konstaterer, at ” det betyder ikke noget, alt sammen noget vrøvl”, så lader vi barnet gå, og mister muligheden for at integrere ukendte sider i os selv. I terapien er det terapeutens opgave at ”holde” klienten. Det vil sige, at sørge for at den proces som sættes i gang, også gøres færdig. I dette forløb vil der være perioder, hvor terapeuten må forholde sig afventende, lyttende, spørgende og responderende til klientens situation, uden at vurdere, dømme eller afslutte en proces før den er ”faldet på plads” hos begge. Terapeutens tillidsfulde holdning til klientens ubevidste, vil på den måde få en afsmittende betydning for klientens holdning til egne følelser. På uddannelsen bruger vi et sygdomsbegreb, som går to veje : 1. På den ene side er psykisk sygdom en tilstand, hvor jeget i personligheden ikke har fuldendt sin socialiseringsproces, og derfor behøver at færdiggøre eller omkode dele af den personlige historie, for at kunne fungere i samfundet. 2. På den anden side er de psykisk syge sindstilstande et oplevelsesmæssigt aspekt i mødet med det ubevidste, og har som sådan et individuatorisk og kreativt potentiale. På uddannelsen skelnes der derfor mellem jeg-støttende former for kunstterapi, og Selv-udviklende former for kunstterapi. Jeg-støttende metoder orienterer sig indefra og ud mod andre, mens individuatoriske metoder mere tenderer til at gå indad mod Selv-relaterede områder. I praksis kan disse to retninger veksle, således at de kunstterapeutiske metoder både kan være aktiverende i forhold til det ubevidste, og afgrænsende i form af dialog og samtale.
Institut for kunstterapi • tlf: 75 88 45 00 • E-mail:
kunstterapi@kunstterapi.dk •
Postadresse: Engelsholmvej 10, 7182 Bredsten
Kursussted: Buen 15, 7321 Gadbjerg