Forsiden
Uddannelsen i DK
•
Formål
•
Optagelse
•
Struktur & indhold
-
Værdigrundlag
-
Teoretisk ståsted
-
Sygdomsbegreb
-Modul 1
og 2
-
Etikregler
-
Pensumliste
•
Underviserne
•
Undervisningsform
•
Eksamen
•
Kursussted
•
Organisation
•
Priser
/datoer
Uddannelsen i Norge
Refugieophold
Seminar 2013
Butik
Kunstterapeutisk Klinik
Artikler
Links
Kontakt
OM KUNSTTERAPEUTUDDANNELSENS BAGGRUND, HISTORIE OG VÆRDIGRUNDLAG. Kunstterapeutuddannelsen ved Institut for Kunstterapi blev grundlagt i 1988 i Danmark ved Vibeke Skov. Den blev udviklet med rødder fra University of collage i Hertfordshire UK, Prattinstituttet i New York samt div. Selvudviklingsprogrammer i DK. Forskningen fra Hertfordshire omkring børns tegneudvikling og den sideløbende kognitive udvikling udgør et væsentligt bidrag til forståelsen for kreativitetens betydning for børns psykologiske udvikling. Trevor Jeavons har som en af vores faste undervisere uddannet fra Hertfordshire, været med til at formidle sine mange års erfaringer fra sit kliniske virke med psykisk belastede børn og unge. Hans erfaring med kreative interventionsformer i forhold til børn og unge har været med til at skabe en viden om symbolske former for kommunikation. En anden vigtig reference er Arthur Robbins fra USA, som startede PrattInstituttets kunstterapiprogram tilbage i 1940-erne. Som pioner på området, og med sin psykoanalytiske og objektrelaterede baggrund, har han bidraget til utallige diskusioner, foredrag, bøger og workshops ved sin årlige tilstedeværelse igennem 20 år. Hans bidrag har overvejende været omkring det kliniske aspekt ved kunstterapien ud fra en objektrelations teoretisk basis. Her kan henvises til hans forfatterskab på området. Udgangspunktet for kunstterapeutuddannelsen i Danmark, var at skabe et psykoterapeutisk uddannelsesforløb med vægten lagt på brugen af kreative metoder i terapeutisk arbejde. Med inspirationen fra Jes Bertelsens undervisning på idehistorie, publikationen af hans afhandling om Individuationsprocessen, samt en mangeårig drømmeanalyse baseret på den jungianske psykologi, blev kortene blandet, og sammensat ud fra erfaringer af de 3 traditioner : Den engelske tradition : - baseret på psykoanalytisk tradition, hvor gruppeterapien bygger på psykoterapeuter trænet indenfor Tavistock skolen, som er en psykoanalytisk gruppeterapeutisk metode. - med forskning indenfor børns tegneudvikling, ( Med Janek Dubowsky som den mest førende) - med vægten lagt på den kreative proces, - med vægten lagt på jegdannelssesprocesser, - med en svag hed indenfor kunstterapeutisk metode, - med en svaghed for den jungianske psykologis brugbarhed indenfor kunstterapi, Den amerikanske tradition : - baseret på objektrelations teorien og den psykodynamiske tilgang. - baseret på en multimodal tilgang til kunstterapeutisk praksis, - baseret på en kobling mellem psykiatri og kunstterapi, - med vægten lagt på betydningen af kontaktfelt i forbindelse med valg af kunstterapeutiske metoder, - med en svaghed for den Jungianske psykologis brugbarhed indenfor kunstterapi. Den danske tradition : - baseret på den analytiske psykologi, - bidrager med en spirituel / transpersonlig holdning til kreativitet og selvudvikling, - bidrager med kreativitetsmodeller af mytologisk/ psykologisk karakter (henviser til Vibeke Skovs forfatterskab. - bidrager med kreativitetsmodeller med rod i samfund og psykiatri. - bidrager med forståelsen af begreber som ”Det indre barn”og” det indre parforhold” i relation til kreative processers psykologiske muligheder, - med en svaghed for udviklingspsykologiske perspektiver. Med erfaringer fra de 3 førstnævnte miljøer, startede uddannelsesforløbet med undervisere fra alle 3 traditioner, sammensat og ledet af Vibeke Skov, som igennem de 20 år skolen har eksisteret har udviklet nogle modeller der specielt relaterer sig til de kreative processers psykologi, og som i dag udgør en del af grundlaget for uddannelsen. Uddannelsens grundtanke bygger på den erfaring, at den personlige integritet er afgørende for en faglig velfunderet terapeutisk kompetence, og hele uddannelsesforløbet er derfor psykodynamisk og oplevelsesorienteret i sin metode. Det har været vigtigt at skabe et miljø hvor elever frit kan komme til udtryk igennem de skabende processer på deres ofte meget forskellige måder. Det er med til at stimulere den personlige udviklingsproces, som den studerende gennemløber i uddannelsesforløbet. En anden væsentlig ting omkring uddannelsen, og karakteristisk for den danske skole er, at skabe en tryg ramme, som gør arbejdet med det ubevidste muligt uden risiko for unødig indtrængen i form af uvedkommende mennesker, støj og uro. Vi lægger vægt på, at de studerende bor på kursusstedet under kursusugerne så de psykologiske processer beskyttes bedst muligt. Uddannelsen er derfor tilrettelagt som internatkurser, hvorved fordybelsen også bliver gjort mulig på en måde som stimulerer arbejdet med det ubevidste. Uddannelsen hviler på et jungiansk menneskesyn, hvor kreativitet, individualitet og fællesskab udgør skolens værdigrundlag.
Institut for kunstterapi • tlf: 75 88 45 00 • E-mail:
kunstterapi@kunstterapi.dk •
Postadresse: Engelsholmvej 10, 7182 Bredsten
Kursussted: Buen 15, 7321 Gadbjerg